Referat af generalforsamling i Stenlille Vandværk
Dato: 18. marts 2026
Sted: Stenlille Kulturhus
Tidspunkt: Kl. 19.30
Deltagere: Bestyrelsen samt 8 øvrige medlemmer.
1. Valg af dirigent
Jens Olsen blev valgt som dirigent. Det blev godkendt, at generalforsamlingen var lovlig og rettidig indkaldt.
2. Valg af stemmetællere
Svend Erik Sørensen blev valgt, og 2 øvrige fremmødte bistod ved optælling af stemmer.
---
3. Formandens beretning
Vandværket har overordnet haft et godt år. Der har kun været ét læk på ledningsnettet, hvilket vurderes som tilfredsstillende.
Der har været en periode med turbulens i forbindelse med udskiftning på kassererposten, hvor den tidligere kasserer er afskediget, og Lone Pedersen er tiltrådt som ny kasserer. Dette har medført ekstraordinære administrative og rådgivningsmæssige omkostninger, som fremgår af regnskabet. I den forbindelse er der gennemført en række opgaver, herunder etablering af nye bankopsætninger med tofaktorgodkendelse. Fremover kræver godkendelse af betalinger og overførsler to personer, hvilket styrker sikkerheden.
Derudover er der skiftet revisionsfirma, idet det er afklaret, at regnskabet skal underlægges fuld revision, hvor der tidligere kun er foretaget review. Processen har været lærerig og har bidraget til at sikre, at vandværket fremadrettet følger gældende regler og vedtægter.
Det er besluttet, at de eksisterende obligationer fastholdes.
Den nye udstykning på Slettebjergvej blev taget i brug i november, og vandværket har nu knap 1.300 forbrugere.
På anlægssiden arbejdes der med etablering af solceller. Der er opsat anlæg ved filterbygningen, og der afventes myndighedstilladelse til yderligere opsætning i vandværksskoven.
Der har endvidere været fokus på beredskab. Vandværket har deltaget i møder med kommunen og vurderer, at beredskabet generelt er tilfredsstillende. IT-sikkerheden lever aktuelt op til gældende krav, men der forventes mindre opdateringer i løbet af sommeren 2026 som følge af kommende skærpede regler.
---
4. Fremlæggelse af regnskab
Kasserer Lone Pedersen fremlagde regnskabet. Der var ingen spørgsmål fra de fremmødte.
---
5/6/7. Valg af bestyrelse og suppleanter
Følgende var på valg til bestyrelsen:
Jens Olsen (modtog genvalg)
Knud Sørensen (ønskede ikke genvalg)
Svend Erik Sørensen (modtog genvalg)
Følgende var på valg som suppleanter:
Bettina Jensen (modtog genvalg)
Mogens Baunsgaard (modtog ikke genvalg)
Da der var flere opstillede kandidater, blev der afholdt kampvalg.
Resultat af afstemningen:
Jens Olsen blev genvalgt til bestyrelsen med 12 stemmer.
Svend Erik Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen med 11 stemmer.
Bettina Jensen blev valgt til bestyrelsen med 8 stemmer.
Claus Øland Larsen blev valgt som 1. suppleant med 5 stemmer.
Morten Dyhr Jensen blev valgt som 2. suppleant.
---
8. Valg af intern revisor
Steen Bjerregaard Christensen modtog genvalg og blev valgt.
---
9. Valg af opmand
Klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
---
10. Indkomne forslag
Ingen.
---
11. Eventuelt
Der blev fremsat forslag om gennemgang af vedtægterne med henblik på at sikre, at de er tidssvarende.
---
Generalforsamlingen sluttede kl. 21.45.
Der blev takket for god ro og orden.
---
Dirigent:
Jens Olsen
Referent:
Jens Olsen
Referat af generalforsamling i Stenlille Vandværk
Dato: 26. marts 2025
Sted: Stenlille Kulturhus
Tidspunkt: Kl. 19.00
Deltagere:
Bestyrelsen samt 7 øvrige fremmødte medlemmer.
1. Valg af dirigent
Svend Erik Sørensen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt
indkaldt.
2. Valg af stemmetæller
Jens Olsen blev valgt som stemmetæller.
3. Formandens beretning
Formanden aflagde følgende beretning:
Vandværket har i princippet kørt fint, dog med lidt udfordringer, bl.a. brud på ledning på Hovedgaden.
Vi har fået skiftet nogle butterfly-ventiler og en pumpe til filterskyl, dette har givet lidt udfordringer med lidt
brunligt vand. Årsagen til brunt vand er dog fundet og udbedret.
Endvidere har der været nedbrud af to computere fra Blue Control, dette er nu rettet op.
Mht. antenner, vi har ikke fået den vare, vi er blevet lovet fra Kamstrup, men der bliver fulgt op på dette, så vi
kan få den lovede vare.
Omlægning af krydset v/Sorøvej/St. Merløsevej - Proj. Gennemføres okt. 2024-april 2025. Dette er først
påbegyndt nu - marts 2025.
Vandbehandling for mindre kalk i vandet er etableret, dette er betalt ud og bibeholdes.
Det er nu muligt at betale vandværksregninger over PBS, det er der mange der er glade for.
Vandværket har indhentet tilbud fra nyt revisionsselskab, da det har vist sig, at vi hidtil kun har fået review.
Ifølge vores vedtægter skal der foretages en egentlig revision.
Selv om René Jensen, tidligere formand, er fraflyttet byen, hjælper han stadig formanden og vandværket
med diverse opgaver - til stor glæde for vandværket og bestyrelsen.
Beretningen blev taget til efterretning uden bemærkninger.
4. Fremlæggelse af regnskab
Regnskabet blev fremlagt af kassereren.
Der blev stillet spørgsmål til udgifterne til el og revisor, som blev besvaret af både kassereren og formanden.
Regnskabet blev derefter godkendt.
5. Valg af bestyrelse samt suppleant
På valg var følgende bestyrelsesmedlemmer:
- Kennick Bagger (modtog genvalg - genvalgt)
- Anne Christensen (modtog genvalg - genvalgt)
6. Valg af suppleanter
På valg var:
- Mogens Baunsgaard (modtog genvalg - genvalgt)
- Bettina Jensen (modtog genvalg - genvalgt)
7. Valg af revisor
Steen Bjerggaard Christensen (modtog genvalg - genvalgt)
8. Valg af opmand
Klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev godkendt som opmand.
9. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
10. Eventuelt
Der blev ikke rejst nogen punkter under "Eventuelt".
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Stenlille Vandværks generalforsamling – 27. marts 2024
Ved første møde efter sidste års generalforsamling var der rundvisning på vandværket med de nye bestyrelsesmeddlemmer.
Snak om antenner (Stefan Rasmussen fra SVRTEC)
10-årig aftale m/XL-Stenlille om opsætning af antenne.
Omlægning af krydset v/Sorøvej/St. Merløsevej – Projektet. Gennemføres okt. 2024-april 2025.
Antenner og simkort er bestilt til aflæsning af målere i Stenlille By.
Stophane v/Syrenvej 32 flyttes/Brandhane fjernes/nedlægges jf. aftale med beredskabet.
Vandbehandling for mindre kalk i vandet er etableret.
Selv om René Jensen, tidl. formand er fraflyttet byen, hjælper han stadig mig med diverse opgaver.
Kennick Bagger
Som dirigent vælges Jens Olsen.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er Jens Olsen & Svend Erik Sørensen som begge genvælges.
Som suppleanter vælges Bettina Jensen, Enghaven 25, i stedet for Anne Christensen der
jo er blevet medlem af bestyrelsen og Mogens Baunsgaard genvælges
Som revisor genvælges Steen B. Christensen.
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Der var ingen indkomne forslag, men formanden foreslår et honorar på kr. 15,000,00pr. år
til bestyrelsesmedlemmerne samt at Stenlille Vandværk tilsluttes nets og Min Vandforsyning
således, at forbrugerne kan aflæse sin vandmåler via telefonen. Formandens forslag blev vedtaget
I 2025 afholdes generalforsamlingen onsdag den 26. marts kl. 19:30.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand inden den 1. februar 2025.
Velkommen til Generalforsamling 2023
JH DYK har været her og rense vores rentvandstank, der er taget billeder og video , intet at bemærke , næste kontrol 2027 .
Da der skulle sættes vand på 2 nye huse på Drosselvej 23 A - B, gik der hul på vores hovedledning 160 mm³ 2 steder. Det er besluttet at denne skiftes i nær fremtid.
Der har været en lukke runde hvor 5 huse blev lukket, 2 blev åbnet senere på dagen, 2 tomme huse og et dødsbo er lukket.
Det nye område ved Slettebjergvej har fået monteret måler i juli måned.
Der har været en forespørgsel på vand til 36 huse ved Fasanvej (Hovedgaden 115)
Vandfaldet er blevet renoveret.
Der var desværre et uheld juleaften så der ikke var tryk på vandet, det blev normalt igen kl. 6 om morgenen, da vi fik vand fra Undløse Vandværk fejlen var en afledning til jord på en gammel installation, det blev lavet mellem jul og nytår .
Den forsyning der blev lavet mellem Stenlille og Undløse, er rigtig godt givet ud.
Så vil jeg sige tak for et godt samarbejde med vores håndværker samt bestyrelsen.
Som dirigent vælges Jørgen Østermark.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er Kennick Bagger som genvælges.
I stedet for Jørgen Østermark vælges Knud Sørensen, Kirkevej 24.
I stedet for René Jensen indtræder Anne Christensen.
Som suppleanter genvælges Anne Christensen og Mogens Baunsgaard.
Som revisor genvælges Steen B. Christensen.
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Der var ingen indkomne forslag.
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med Kennick Bagger
som formand og Jens Olsen som næstformand.
I 2024 afholdes generalforsamlingen onsdag den 27. marts kl. 19:30.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand inden den 1. februar 2024.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Velkommen til Generalforsamling 2022
Fibia har indlagt fibernet og Telia er blevet opsagt så vi kun har 2 mobil nr.
Bo West fra Blue Control (BC) var inviteret til at fortælle om fordelene ved
BC 9000 contra BC 8000, det var så godt, at det blev besluttet at overgå
til BC 9000 samt at BC overtog SRO kontrol af Vandværket til den nette
Sum af 12000 kr. pr år.
Der er monteret 6 stk. kameraer til overvågning, af Bagger låse Service
og koblet til BC 9000. Det er meget fine billeder også i mørke.
Hovedmåler samt 1 stk. ventil afgang vandværk er blevet skiftet
Den gamle hovedledning fra Møllegårdsvej til jernbanen er skiftet af Per Andersen
Søren Remien og Karsten helt uden problemer. Det eneste problem var igen Sorø
Kommune med de meget langsomme grave tilladelser (20 spørgsmål til Søren).
Der har været møde angående 24 boliger på Slettebjergvej 51.
Henrik har efter eget ønske udtrådt af bestyrelsen øjeblikkelig.
Børge Holse vores IT-mand, var inviteret til at fortælle om IT sikkerhed på værket
og hvad vi kan gøre, han har gennemgået det og det er ok, men laver en kontrol
hver anden måned.
Værket har fået ca. 30 nye andelshaver.
Så vil jeg godt takke bestyrelsen for et godt samarbejde, samt en stor tak til
vores håndværkere, som kommer lige så snart vi ringer.
Som dirigent vælges Jørgen Østermark.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er René Jensen som genvælges
Jens Olsen som genvælges
Svend Erik Rømer Sørensen som genvælges
Som suppleanter genvælges Anne Christensen og Mogens Baunsgaard.
Som kritisk revisor genvælges Steen B. Christensen
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Til punktet ”forslag” havde bestyrelsen ønsket vedtægtsændring af §11 med følgende tekst:
Generalforsamling varsles mindst 14 dage før afholdelse på Vandværkets hjemmeside – www.stenlillevand.dk –
og på sociale medier. Under §1 ændres hjemsted fra Stenlille Kommune til Sorø Kommune. Ændringen vedtages.
Under eventuelt kom der et spørgsmål om vandværket ville gøre noget for at mindske kalkindholdet i vandet. Vi har undersøgt med BWT anlæg, men det vil koste mange penge at installere og penge til vedligeholdelse. Vi henvender os til et firma LAGUR, der siger at de har noget der kan ændre strukturen i kalken, således at den ikke binder sig så let på fliser og armaturer på samme måde. Vi undersøger hvad andre siger til denne løsning. Samt evt. andre løsninger på fagmessen i Roskilde den 6. maj 2022.04.20
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med René Jensen som
formand og Kennick Bagger som næstformand.
I 2023 afholdes generalforsamlingen onsdag den 29. marts kl. 19:30
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand
inden den 1. februar 2023.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Velkommen til generalforsamling 2021.
Grundet Corona er den flyttet til august.
Vandværksskoven er blevet tyndet ud og flisen solgt, til modregning på faktura.
Belufter i filter bygning er blevet serviceret.
forbindelse med dumpning af jord på Risagergård og den livlige trafik der var især lørdag og søndag, fik vi flere henvendelser fra borger der spurgte hvad det var der blev dumpet, skrev vi et brev til kommunen om de tog prøver af alt. Det svar der kom var intet værd, kommunen tog nogle få stik prøver ved læsning, men ingen på Risagergård.
Der er blevet flyttet nogle stophaner på Hybenvej så alle parceller har sin egen, samt en ny forbruger i nr. 17.
Risagervej 2- 4, Stenmaglevej 6B, Risagergård har også fået nye stophaner.
Der er blevet termograferet i tavle på filter bygning, fundet 1 fejl som er udbedret.
Der har været 2 store brud på hovedledning ved Fakta, denne ledning er planlagt til udskiftning i 2021 fra Møllegårdsvej til jernbanen.
Henrik blev opsagt som vandværkspasser den 30-9-20. Claus Bomand blev ansat, men det var ikke noget for ham.
Tak til håndværket og bestyrelse for et godt samarbejde
Som dirigent vælges Jørgen Østermark.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er Kennick Bagger og Jørgen Østermark som genvælges.
I stedet for Henrik Nielsen vælges Svend Erik Rømer Sørensen
Som suppleanter genvælges Anne Christensen og Mogens Baunsgaard.
Som kritisk revisor genvælges Steen B. Christensen
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Der var ikke indkommet noget til punktet ”forslag”.
Bestyrelsen foreslår at tekst i vedtægternes §11 ændres således at indkaldelse til
Generalforsamling foregår ved opslag på Facebook 4295 og Stenmagle Bylaug i stedet for
I en lokal avis. Forslaget medtages på næste generalforsamling.
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med René Jensen som
formand og Kennick Bagger som næstformand.
I 2022 afholdes generalforsamlingen onsdag den 30. marts kl. 19:30
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand
inden den 1. februar 2022.
Stenlille Vandværk afholder
Ordinær generalforsamling
i mødelokalet i Kulturhuset
Hovedgaden 37 (Indgang fra bagsiden)
Onsdag den 12. august 2020 kl. 19:30
Dagsorden iflg. vedtægerne
Så er det min tur til at fremlægge beretningen for Stenlille Vandværk for året 2019.
Generalforsamlingen blev udsat fra den 25. marts til i dag grundetCovid-19 og dermed forsamlingsforbuddet.
Kloakseparering i byen er afsluttet.
De vandprøver der er foretaget i 2019 er alle OK. Alle prøver kan ses på Stenlille Vandværks hjemmeside under: information/vandkvalitet.
I forbindelse med reparation af ventil ved Assentorpvej/Møllevej, kom der flere erstatningsanmodninger fra ejeren af Assentorpvej 33. Ejeren mente, at vi havde forårsaget revner i hans hus. Sagen blev afvist og vi henviste til 10 år gamle billeder, som allerede da viste at der var revner i huset.
Nødforbindelsen til Undløse Vandværk er afprøvet til UG, i forbindelse med at vi havde en fejl på vores indpumpning.
Maskinerne på vandværket er blevet serviceret af Claus Bomand, så alt maskineri fungerer i fineste orden.
Ud for Hovedgaden 43 skulle firmaet MOE fra Vordingborg foretage en prøveboring. De havde dog hverken fået tilladelse eller indhentet tegninger, så de forede lige ned i vores hovedledning. Ledningen blev repareret og det kostede så firmaet godt 20.000,- kr. ikke at spørge først.
Bord/bænksættene i skoven er blevet malet af Firmaet Vibe.
Til slut vil jeg gerne takke vore håndværkere som altid stiller op når problemet er akut.
Tak til bestyrelsen som lægger tid og kræfter i Stenlille Vandværk.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er René Jensen og Henrik Nielsen som genvælges.
I stedet for Claus Bomand vælges Jens Olsen
Som suppleanter genvælges Anne Christensen og Mogens Baunsgaard.
Som kritisk revisor vælges Steen B. Christensen
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Der var ikke indkommet noget til punktet ”forslag”
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med René Jensen som
formand og Henrik Nielsen som næstformand.
I 2021 afholdes generalforsamlingen onsdag den 24. marts kl. 19:30
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand
inden den 1. februar 2021
Generalforsamling 27. marts 2019
Jeg kan indlede på samme måde som sidste år.
Kloaksepareringsprojektet har givet os nogle udfordringer.
Manglende vand, sort vand og rødglødende telefoner.
Vi håber at nu er overstået.
Sommeren 2018 bød på usædvanlig meget sol og varme, og meget lidt regn.
Det påvirkede dog vores grundvand meget lidt, så som sådan var det ingen udfordring. Vores udfordring ved tørken, var de mange natur og markbrænde.
Og når beredskabet skal bruge meget vand -meget hurtigt giver det også sort vand hos forbrugerne, og igen rødglødende telefoner hos os.
I løbet af sommeren nåede vi også at få gennemkontrolleret en af vores boringer med eftersyn af pumpe, rør, videokontrol af filtersætning mm. Den er i rigtig fin stand, og skal nok give vand mange år fremover.
Med i kontrollen var også den kemiske sammensætning af grundvandet inkl. Pesticider også det "nye" svampemiddel som var meget omtalt i nyhederne.
Boringen blev frikendt, og det blev de øvrige boringer, vandværket, samt vandet i forbrugerens taphaner også.
Med de ny fundne stoffer over hele landet, og endnu mere fokus på fortidens synder, må vi nok forudse kraftigt stigende omkostninger til vandanalyser.
Bnbo (Boringsnære beskyttelsområder) er nu udpeget af Sorø Kommune og er områder der kræver særlig bevågenhed fra vandværkets side, for at fortsat sikre os rent drikkevand. Eventuelle tiltag er blevet til igennem en dialog imellem vandværket og Sorø kommune, derfor er de fleste ting allerede på plads, og de resterende forventes ikke at give værker praktiske, eller økonomiske udfordringer for vandværket.
Nødledningen imellem Undløse og Stenlille forsyningsområder er nu færdig.
Den er afprøvet, og lever op til forventningerne. Tilbage er kun lidt papirarbejde mht. tinglysninger mm.
Tak for i år. Til bestyrelse, vores trofaste håndværkere, og vores forbrugere.
Henrik Nielsen
Som har en forventning om at det
til næste år er en ny bestyrelsesformand der aflægger beretning.
Formandens beretning godkendes.
Herefter gennemgås regnskabet som godkendes.
På valg til bestyrelsen er Jørgen Østermark og Kennick Bagger som genvælges.
Som suppleanter genvælges Anne Christensen og Mogens Baunsgaard.
Som kritisk revisor vælges suppleant Steen B. Christensen
Som opmand vælges klageinstansen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Der var ikke indkommet noget til punktet ”forslag”
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med René Jensen som
formand og Henrik Nielsen som næstformand.
I 2020 afholdes generalforsamlingen Onsdag den 25. marts kl. 19:30
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal afgives til bestyrelsens formand inden den 1. februar 2020
………………………………………………………………………